Konfirmation i 6. klasse

Her kunne jeg godt tænke mig at diskutere forskellige religiøse emner med andre interesserede. Læs "Velkommen" beskeden først!!
Post Reply
mdj
Site Admin
Posts: 41
Joined: Sun Aug 08, 2004 20:29
Location: Denmark
Contact:

Konfirmation i 6. klasse

Post by mdj » Mon Aug 27, 2007 20:21

Jeg undrer mig gang på gang over "svorne" ateisters kommentarer til andres religion... Senest et muligvis ganske fornuftigt forslag fra en række præster, biskopper og kirkeminister Bertel Haarder om at flytte konfirmationen et år frem til 6. klasse, så de unge kan blive konfirmeret inden der går for mange hormoner i hovedet på dem.

Det, jeg undrer mig over, er at ateisterne straks råber "indoktrinering!" Jamen kære venner, hvad er indoktrinering? At forældre opdrager deres børn - så vidt det nu lader sig gøre med børn - til at tro og mene det samme som deres forældre? I så fald er vi da alle skyldige i indoktrinering... Der er da ikke noget indbygget galt i, at man forsøger at præge sine børn til at ligne sig selv mest muligt. Når man nu engang selv har et synspunkt, er det vel fordi man mener det synspunkt er det rigtigste, og det skal ens børn da også nyde godt af.

Ateister har det bare med at glemme, at ateisme skal betragtes som en religion på helt lige fod med alle andre religioner, og så bør man vel lige spørge ateisterne, om de opfordrer deres børn til at gå til konfirmationsforberedelse eller præsenterer dem for andre religioner, blot for at give dem chancen for selv at bestemme, hvad de vil tro, og dermed undgå "indoktrinering"? Næppe, ateister indoktrinerer deres børn præcist lige så meget som alle andre gør det, og nu jeg tænker over det, så er ateisterne faktisk de mest aktive i kritikken af andre religioner - måske i mangel af andet at samles om - men det er jo stadig intolerance over for andre religioner, der er lige så konkurrencedygtig som den intolerance alle andre kritiseres for. Nogle vil endda forbyde andre religioner... Hvad mon straffen skal være for at tro alligevel...? Nå, det er en anden snak.

Hør nu her, i vores religion er det os, der bestemmer, hvornår vores religiøse fester lægges, og hvis de unge bliver mere kristne af en tidlig konfirmation, så er det jo nok fordi de selv tænker nogle tanker færdig, som blot er præsenteret for dem på et tidspunkt hvor de er mere lydhøre, og så er vores (forældrenes) mission lykkedes. Med andre ord, hvis et ungt menneske beslutter sig for IKKE at være kristen, så kan dette ikke ændres med en tidlig konfirmation i sig selv, men en tidlig konfirmation vil måske blive modtaget med lidt større interesse, når der er knap så mange hormoner, der hiver koncentrationen i alle mulige tilfældige retninger - og det skal ateisterne ikke have ondt af! De indoktrinerer jo også deres børn ved IKKE at tilbyde dem konfirmationsundervisning, osv.

Og så lige for en ordens skyld: Jeg er selv kristen, men jeg er IKKE tilhænger af, at tvinge børn til at blive konfirmeret. De skal have tilbuddet, og også gerne tilbuddet om en fest + gaver, hvis de vælger IKKE at blive konfirmeret, for at fjerne det som incitament, og det passer mig fint, hvis de får tilbuddet på et tidspunkt, hvor de ikke tænker med hormonerne. Hvis de så vælger konfirmationen fra, så er vi lige gode venner af den grund, de kan jo altid blive troende alligevel, hvis de får lyst, og det er bedre, at unge mennesker lærer at stå ved deres holdninger, end at foregive for at tilfredsstille andre og ens eget begær efter en fest, gave og blå mandag.

Jeg er selv konfirmeret, og det kunne for min skyld lige så godt have været i 6., 5. eller 9. klasse, valget var blevet det samme. Jeg er nemlig "indoktrineret" i forvejen.
Morten Due Jørgensen
http://www.mdjnet.dk

Post Reply

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest